RESTAURERINGSFILOSOFI

Tegnestuen baserer sin restaureringsteori og metode  på de teorier, som Professor Johannes Exner formulerede i forbindelse med hans og Ingers arbejder..

Tegnestuen arbejder til stadighed med at videreudvikle anvendelsen af teorien i praksis. Teorien anvendes til værdisætning af bygningernes bevaringsværdier og valg af metode til behandling af bygningen - altså valg af hovedgreb for projektet. Disse undersøgelser og konklusioner udmunder i en projektspecifik restaureringsholdning og hovedgreb, som anvendes som rettesnor gennem projektets faser og som måling af resultatet efter projektets gennemførelse.

RESTAURERINGSFILOSOFI


Tegnestuens repræsentation af Johannes Exners Restaureringsfilosofi og fire nøgler til restaurering.

Restaureringsfilosofi


Bygninger er som levende væsener. De fødes, bliver syge, kureres, ældes og dør. Fra ungdoms friskhed gennem livets modning når de til alderdommens særlige skønhed. Bygningens historiske identitet er derfor ikke kun den, der blev dem givet ved fødslen af de arkitekter, kunstnere og håndværkere, der skabte dem, men dannes også af det efterfølgende livs påvirkninger, af forandringer og tilføjelser. Har deres liv været begivenhedsrigt, er det således en alvorlig sag at standse den historiske livsproces og ændre eller udslette de aftryk af menneskers  aktivitet, som bygningen har modtaget i sit lange liv. Den almindelige trang til at føre et hus tilbage til fødselstidspunktet er et af restaureringsfagets allerstørste problemer. Under alle omstændigheder må enhver restaurator forholde sig til denne problemstilling.

 

Kilde:
Johannes Exner
Artiklen : "Den historiske bygnings væren på liv og død"
Som gengivet i udgivelsen :
"Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag", Arkitektskolens Forlag 2007

1. Originalitet


Originalitet (oprindelighed) defineres som den grad af ægthed, som bygningen besidder på et givent tidspunkt i sit procesforløb, vurderet i forhold til dens genesistilstand, tidspunktet, da den blev skabt, den eneste gang den var 100 procent original.

Originaliteten knytter sig udelukkende til den substans, dvs. de materialer, som bygningen bestod af, da den blev skabt. Denne originalsubstans er altid in situ (på sin oprindelige plads). Originalsubstans in situ er det eneste, der kan dokumentere den oprindelige bygnings fortsatte tilstedeværelse og oprindelighed. Er den flyttet bevidner den ikke originalitet, heller ikke hvis den flyttes tilbage eller erstattes af en reproduktion. Originalsubstansens omfang og mængde bliver med tiden uvægerligt mindre pga. brug slid, vedligeholdelse, fornyelse, restaurering o.l. Det er derfor vigtigt at bevare denne substans optimalt for at sikre bygningens originalitet og ægthed. Senere arkitektonisk væsentlige tilbygninger eller ombygninger besidder hver deres egen originalsubstans.

2. Autenticitet


Autenticitet (troværdighed) defineres som den ægthed og gyldighed, hvormed bygningen fremtræder. Og som fremgår af dens strukturer, detaljer og overflader, der dokumenterer hinanden i en lang samhørende kontinuitet og således sammen logisk beretter og bekræfter bygningens historie og kontinuerte procesforløb.

Autenticiteten knytter sig specielt til bygningens synlige arkitekturdele, detaljer, overflader, bygningsarkæologiske spor etc. Man bør derfor være opmærksom på ikke uden videre at fjerne ”historisk slid”, slidte stengulve, pudsoverflader, teglfacaders og tegltages patinerede flader og farvenuancer, metallers patinering, strukturer af flere gamle malinglag mm. Sådanne detaljer har, ikke mindst med deres indbyrdes relationer, betydning for opfattelsen af og troen på bygningens alder og historiske værdi. Gamle huse kan blive sat så perfekt i stand at man ikke tror de er gamle, men kun rekonstruktioner.

3. Identitet


Identitet (fremtoning, eng. appearance)defineres som det udseende, den fremtoning og personlige karakter, bygningen på et bestemt i sit historiske procesforløb har erhvervet sig og dermed udstråler.

En bygning har altid en identitet. En historisk bygning, der går langt tilbage, vil sandsynligvis have skiftet identitet flere gange, forårsaget af nye ejere, ændret brug eller andre hændelser. Identiteten kan fortsat ændre sig, ikke mindst ved nye og væsentlig anderledes genbrug, der implicit har været betingende for bygningens overlevelse.

Identiteten er arkitektens store ansvar og melder sig, hvad enten han forsøger at være anonym eller træder frem med nye tilføjelser. Det er også her, man oplever indflydelsesrige politikere, rådsmedlemmer, smagsdommere og mange andre menneskers mening komme frem på godt og ondt. Mens de f.eks. ikke kerer sig særligt meget om den vigtige originalsubstans. 
 

4. Narrativitet


Narrativitet (fortælleværdi) defineres som den fortælleevne, bygningen besidder og har erhvervet gennem livet, og som kommer frem ved bevarede historiske helheder, bygningsdele spor, detaljer og rester fra tidligere perioder og hændelser. Bygningen er i sig selv den mest direkte og originale kilde til bygningens historie.

Narrativitet kunne også udtrykkes som bygningens fortælleværdi eller læselighed: det bygningen selv fortæller, eller det man kan læse af bygningen. Som sådan er narrativitet baseret på de samme bygningsdele og detaljer som autenticitet. Terminologien, hvor bygningen selv bliver ”fortælleren” eller er ”bogen”, aktiverer læseren til selv at arbejde aktivt med stoffet og derved blive engageret i en historisk bygnings liv og væsen.

Reversibilitet


Ved reversibilitet forstås den fysiske form, et indgreb udføres med, som muliggør, at den kan fjernes senere uden at have skadet bygningen, der herefter fremtræder lige så intakt som før indgrebet.

Reversible indgreb har flere fordele. De berører en historisk bygning fysisk mindst muligt, fjerner mindst original substans, og gør det lettere at skelne mellem gammelt og nyt. De er definerbare i omfang og økonomi, og de er arkitektonisk udfordrende.

Kilde - de fire nøgler og begrebet reversibilitet:
Johannes Exner
Artiklen : "Den historiske bygnings væren på liv og død"
Som gengivet i udgivelsen :
"Fortiden for tiden: Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag", Arkitektskolens Forlag 2007