Entre Deux Shopping Arcade er beliggende i det centrale Maastricht på et sted, hvor der tidligere lå et kloster. De tilbageværende bygninger fra klosteret er indarbejdet i centeret, hvor en tidligere længe fungerer som café og kirken som boghandel og café. Centeret er indpasset i en eksisterende tæt bystruktur og fungerer som en glasoverdækket gade, som er smutvej mellem flere centrale indkøbsgader og centrale torve.
I centerets interiør er der arbejdet bevidst med eksteriør materialer og dagslys, for at koble sig på byens rum og materialer. De gennemgående materialer er natursten og teglsten.